Undervisningen i solosang og stemmetræning er for alle niveauer hvad enten det skal bruges i private eller professionelle sammenhænge. Der kræves ingen specielle forudsætninger for at starte til sang.
I sangundervisningen indgår der blandt andet:
- Grundlæggende sangteknikker og principper for sund stemmeføring med udgangspunkt i stemmeforskeren Cathrine Sadolins metodik.
- Kropsbevidsthed bl.a. i forhold til vejrtrækning og kropsholdning
- Styrketræning i det omfang, det er relevant for sund stemmeføring
- Performance og musikalsk udtryk herunder tekstfortolkning og melodisk forståelse
- Generel musikforståelse og musikteori i det omfang, det er relevant
- Hjælp til optagelsesprøver på Sct. Annæ, MGK, konservatorier, musicals m.m.
Den første lektion
Jeg tager altid udgangspunkt i elevens egne ønsker og niveau. Stemmen er et meget personligt instrument. Derfor lægger jeg stor vægt på, at mine elever føler sig trygge og godt tilpas i det musikalske rum, som vi skaber sammen. Jeg har arbejdet med musik hele sit liv og kan derfor tilpasse undervisningen, så du oplever kontinuerlig musikalsk fremgang.