Om Suzuki-metoden

Børn lærer at tale deres modersmål ved at lytte til voksne i deres hverdag. De lærer det ved at lytte og efterligne. Når barnet i den proces bliver mødt med ros og opmuntring, bliver de dygtigere til at tale, og de øger deres ordforråd.

Den japanske violinist og musikpædagog Shinichi Suzuki bemærkede denne proces. Han fik ideen til, at processen kunne overføres til musikundervisning, hvis barnet starter i en tidlig alder.

Derfor fokuserer man i Suzuki-metoden først og fremmest på at udvikle gehøret, skabe en god kontakt mellem øre og instrument samt at gøre krop og instrument til en velfungerende helhed.

Først når eleven behersker et stort repertoire af musikstykker, bliver noder og symboler introduceret. Dette svarer til at barnet først lærer at læse, når sproget beherskes.

Shinichi Suzuki, japansk violinist og musikpædagog (1898-1998)

Forældre deltager aktivt i undervisningen

Det er også vigtigt at forældrene deltager aktivt i barnets musikalske udvikling. Barnets forælder skal være med til undervisningen, tage noter og fungerer som hjælpelærer mellem lektionerne.

Alle børn kan gå til klaver efter suzuki-metoden, da indlæringen foregår gennem leg. Det primære er nemlig at musikundervisningen er med til at give barnet en sund udvikling både fysisk og psykisk.

Shinichi Suzukis ønske var at give så mange børn som muligt glæden ved at undersøge noget af det smukkeste og mest spirituelle i denne verden – nemlig musikken. Som han udtalte: ”Musik kan åbne hjerter og give mennesket en bedre forståelse af livet”.

Førskole rytmik

Hvis dit barn er for lille til at starte til klaver, kan I starte på et af mine førskole rytmik hold, som jeg har i Bellahøj kirke. Jeg har både babyhold og hold for de 1 til 6-årige. Læs mere på kirkens hjemmeside under børn og unge: www.bellahoejkirke.dk

Voksne og Suzuki-metoden

Selvom Suzuki metoden er udviklet til børn, har jeg gode erfaringer med at bruge elementer fra den, når jeg underviser voksne.

Som voksen kan man selvfølgelig tænke langt mere abstrakt og derfor tilegne sig viden på en mere akademisk måde.

Men musikudøvelse handler i høj grad handler om sanser og følelser. Derfor er det også vigtigt for den voksne at træne gehøret og udvikle det motoriske, så kontakten mellem klaveret og kroppen forbedres.